Fra forskellige  vinyl-entusiaster har jeg modtaget forslag om at bruge Zippo lighter-tændvæske og rensebenzin, men resultatet bliver ikke helt godt, og dampene er krasse - rens pladerne udendørs!

Fra gamle dage i 1970´erne kender jeg metoden med vådafspilning af plader. Jeg bruger den stadig af og til.

 

Pladen skal "sejle" i rensevæske under afspilningen. Brug en billig og robust pickup til vådafspilning - og lad være med at forvente garanti- ombytning, hvis du ender med en ødelagt pickup.

Man starter afspilningen og pøser løbende rensevæske på pladen, fx med en injektionssprøjte, så pickuppen "aquaplaner" en smule i rillen.

Rillegruset opblødes i bølgerne

Nåletrykket hæves evt. en anelse over det normale, så det reelle nåletryk bibeholdes i rillen.

Med jævne mellemrum afrenses nålen, der kradser det opblødte skidt op fra dybet. Efter et par vådafspilninger kan pladen renses "normalt" og vil i bedste fald kunne bruges med udbytte. 

Der er meget delte meninger om vådafspilning. Nogle mener, man risikerer at ødelægge pladerillen, idet nålen angiveligt køles ned og dermed "fræser" hårdere i pladerillen, end en varm nål ville gøre. Desuden er metoden som nævnt hård ved pickupnålen!

I nogle tilfælde kan man ved vådafspilning opleve, at overfladestøjen mindskes. Væsken lægger en dæmper på "nålestøjen". Og rillegruset opblødes i bølgerne.... 

Støjende plader, der tilsyneladende ellers ikke står til at redde, kan med fordel overspilles til bånd eller andet medie ved endnu en vådafspilning, evt. efter digital filtrering i computeren. Vær dog her opmærksom på de danske regler om digital kopiering.

Ingen garanti mod pickup-havari

Problemet med den våde afspilning er, at man ikke kan være sikker på, om pickuppen kan tåle de dampe og den fugt, som den skal pløre rundt i. Korrosion, opløsning af nålens evt. lim, kortslutning af elektriske komponenter... 

 

Under vådafspilningen kan man se, hvordan nålen "pløjer" sig gennem væskemasserne og graver en masse skidt op fra rilledybet.

Mulighederne er mange for at ødelægge pickuppen, så brug en billig men ellers funktionsduelig pickup til formålet.

I dag er der langt mellem de billige "folkepickupper". Selv
bruger jeg en gammel Shure pickup til de våde afspilninger. Den er robust, og der kan (endnu) fås nåle. Til nyere modeller også 
bredere nåle til 78-plader.
 

Næppe mange gider bakse med giftige væsker, vådafspilning og nåletryksekesperimenter. 

Visse ubefæstede sjæle ryster overbærende på hovedet, når de hører om mit sommerferieprojekt, men selv om cd-skiverne er lettere at have med at gøre, snyder man sig selv, hvis man ikke bibeholder (eller genanskaffer) en "rigtig" pladespiller.

Befri kulturhistorien på nettet

De store selskaber gider øjensynlig ikke genudgive perler som fx folkemusiktrilogien på Sonet med Cæsar, Dissing, Dich m.fl. 
Cy, Maia og Robert kan heller ikke fås på cd, og samme forhold ses omkring den danske og svenske rockmusik fra 70´erne.

Derfor må vi ty til antikvariater, statsbiblioteket og loppemarkeder for at finde og lytte til den musik, vi ikke længere kan købe.

Mange af pladerne er i en sløj forfatning, men med nænsom rensning efter ovennævnte recept kan man ofte få det meste af fordums glans frem og ud i højttalerne.

Det er en skændsel, at store dele af kulturhistorien risikerer at gå tabt på grund af pladeselskabernes manglende interesse for at stille det historiske materiale til rådighed i form af genudgivelser. 

Måske Internet med tiden kan danne platform for "pay per download" af de gamle perler? 

Kunstnerne burde tilbagekøbe deres egne rettigheder og lægge deres værker på webben. 

Måske kunstnerne endda på denne måde tjene en slat til at strække folkepensionen med....

God fornøjelse. Hans Henrik Pedersen.