Tilbage til diskoteket |
Gode grammofonplade-links |
Tilbage til diskoteket Opdateret 12. juni 2018 |
Pedipsens Pulterkammer
har researchet mange steder på nettet men vil især henvise
til disse adresser, hvor man kan finde information og lade sig
inspirere. Klik på etiketterne med den lyttende hun ude til venstre for
at springe herfra og ud i den store verden.
Det næsten vigtigste link for især 78-plade entusiaster mangler, nemlig til det britiske specialfirma Expert Stylus. Expert Stylus har nemlig intet website, men man kan ringe og skrive på fax eller snailmail. Expert Stylus
reparerer og retipper alle pickups Specialfirmaet Expert Stylus, England, leverer nye nåle i alle dimensioner og kan skifte diamanten på din gamle pickup (retip kaldes det). Expert Stylus kan også i nogle tilfælde renovere din pickup, hvis mere end nålen er slidt. Jeg håber, at du har fået blod på tanden og har fået lyst til at finde dine egne plader frem fra pulterkammeret. Og har du spørgsmål eller gode råd, så tøv ikke med at skrive til mig. Respekt for
ildsjælene i ind- og udland Lidt længere nede finder du Larry Robinsons "langhårede" udredninger om equalisering (klangtilpasning) af gamle grammofonplader. For os uden millioner på kistebunden til særlige forforstærkere er Robinsons råd en god rettesnor for, hvordan vi kan få større udbytte af vores gamle 78'ere. Genveje til
eksperthjælp og hardware Et par kommercielle firmaer er taget med på listen. Ortofon har gennem alle årene ydet prima service og laver fine pickups i alle prislag til både 78'ere og vinylplader. Svalander i Sverige er redningen, når alt andet glipper, når det gælder reservedele til pladespilleren, og rundt om i Danmark og udlandet sidder pladesamlere og laver sider, hvor de øser af deres viden og erfaring. Nørdernes
paradis på nettet Lenco L-75 er for mange 78-samlere den optimale pladespiller, fordi den (endnu) kan fås billigt, er nem at reparere og har trinløst regulerbar hastighed. For nogle entusiaster er den snart antikke Lenco også pladespilleren, der kan "tweakes" til at spille så godt som de dyre fætre fra Thorens, Garrard og EMT - klik ind og kik. Ryst på hovedet - eller snak med. God tone og
teknisk snak på alle planer En række samleres sider er taget med for nostalgiens skyld, som fx Knuds herlige radio-side og italieneren Stefano Pasinis om gammelt lydudstyr. Nogle synes, at det er fedt at spille gamle plader over på cd-r eller harddisk. Derfor et par inspirerende links til bl.a. Jørgen Vads sider. Godt håndværk
bevarer kulturhistorien Ikke alle gider spille gamle grammofonplader, der er tunge, fylder, vejer - og knaser. For dem er det godt, at der findes gode håndværkere, der kan behandle materialet med respekt og få det bedste frem fra de slidte riller, inden det overføres til cd eller andre medier. Mange genudgivelser af gammelt materiale har hen over årene været præget af ulden eller bar "mærkelig" lydgengivelse - ligesom mange på hobbybasis i disse år maltrakterer kulturarven til ukendelighed i den tro, at en USB-pladespillerog gratis software fra supermarkedet er vejen til et godt genhør med oldemors gamle revyplader. Bevar
lydhistorien - lyt eller send pladerne i cirkulation Kulturhistorisk det en skandale at smide plader ud. Forær dem til loppemarkedet, sælg til entusiastiske liebhavere - eller giv dem selv en chance. Har du plader, du ikke gider spille mere, så få dem i cirkulation. Vi er mange, som måske vil glæde os over at høre netop dine eller dine oldeforældres plader. Selv er jeg især glad for gamle revyviser og monologer på 78-plader: Frederik Jensen, Osvald Helmuth, Carl Fischer, Storm P., Carl Alstrup, Liva Weel, Erika Voigt..... og mange, mange flere. Har du plader af denne slags, så send mig en mail, hvad enten du vil sælge eller bytte. Genudgiv
"guldet" Selv efter at Universal endelig har udgivet en del af den danske rockhistorie, er der fortsat en række hængepartier, som det er en skandale, pladeselskaberne ikke har strammet op på endnu. Fx vil jeg gerne her slå et slag for, at bl.a. disse folkemusiktitler snarest genudgives efter samme prisværdige princip som boksene med dansk rockhistorie:
Red
masterbåndene, før det er for sent Selv om jeg er pladefan, er jeg ikke fanatisk. Jeg håber fx på, at den digitale teknik med tiden kan anvendes til at gøre næsten al musik tilgængelig på Internet, så man kan downloade sin barndoms og ungdoms musik efter "pay per track" princippet. Måske kunstnerne (eller deres arvinger) på den måde kunne få en skærv ud af de kilometervis af studiebånd, som nu står og samler støv på pladeselskabernes hylder? Venlig hilsen
|