Klik til private hjemmesider, firmaer m.v.
Til diskotekets hovedside
      Lad lak- og vinylpladerne leve!
Om daglig pladerensning og vådvask af snavsede plader
Rens dine plader
UK version
Skal din nye pladespiller også kunne spille lakplader?
Om køb af ny
grammofon

Om køb af 
brugt grammofon
Om de specielle værktøjer, der skal til for at nyde historiens vingesus
Specielt om shellakplader
Klik til private hjemmesider, firmaer m.v.
Andre sider om plader, pladerensning m.v.
       Markedspladsen
Klik til private hjemmesider, firmaer m.v.
Om Pedipsen
Pedipsens Pulterkammer vil gerne slå et slag for at bevare den "gammeldags" grammofonplade.

Teknisk er den muligvis forældet, knasende og uhåndtérlig, men megen musik kan slet ikke fås på cd, og rundt omkring på hylder og i pulterkamre står en masse musik, som bare venter på at blive spillet.

Kulturhistorisk og økonomisk er det en skandale at smide grammofonplader på lossepladsen.

Forær pladerne væk til loppemarkedet, sælg dem til liebhavere - eller endnu bedre: giv dem selv en chance. Måske en stak arvede plader rummer dele af nøglen til forståelse af din mor, far, moster - eller hvem der nu spillede dem, da de var nye!

Rens pladerne og lyt!

Støv og fedt i pladerillerne virker ved afspilningen som en slibepasta. Hold fingrene fra rillerne. Hold på pladen, så tommelfingeren støtter på kanten, og de fire andre fingre støtter på etiketten.

I det daglige kan plader støves let af med en pladebørste, som føres på langs af rillerne. En egentlig pladevask er ofte den eneste udvej, hvis meget beskidte plader skal reddes fra nedslidning. 

Spørg bare løs

Her på pulterkammeret kan du finde flere kortfattede, illustrative anvisninger på, hvordan du kan få glæde af de gamle vinyl- og ikke mindst shellakplader,  også kaldet 78-plader, som er min store passion.

Har du spørgsmål eller problemer (inden for emnet pladeafspilning, forstås....), er du velkommen til at maile. Så skal jeg søge at hjælpe dig.

Jeg er musikelsker, ikke handelsmand, men jeg har altid et lille overskudslager af 78-plader af mange slags, og jeg køber gerne dine 78-plader, hvis du har interessante revy- eller skandinaviske jazzplader. Fortæl hvad du savner eller har i overskud.

Jeg har også et lillebitte lager af originale nåle til Beogram 1000 (dog kun 15my til vinylplader) og Philips pladespillere. Af og til kan der også være en gammel grammofon eller et restaureringsobjekt til salg.

Har du "arvet" en gammel pladespiller uden pickup eller nål, kan jeg måske hjælpe dig med lidt hardware eller et råd om reparation/vedligeholdelse. Klik på linket "markedspladsen" til venstre - eller kig på links-siderne med andre sider om plader m.v. for at finde professionel hjælp.

God fornøjelse og venlig hilsen Hans Henrik Pedersen. 

pedipsen@gmail.com



 

Opdateret 14. maj 2011