Rens dine plader
|
|
Køb af brugt grammofon
|
Specielt om shellakplader
|
|
|
|
|
|
|
|
MÅSKE
ISÆR FOR "VETERAN-
AUDIOFILER":
Spiller
du rigtigt gamle vinyl- og lakplader - og insisterer du på at høre
dem gengivet, som de var tænkt ved skæringen, er en almindelig
RIAA-forforstærker ikke præcis nok.
Jørgen
Vad Lyd har forsket meget i dette emne og har en spændende løsning.
På
siden med links kan du finde henvisning til Vad Lyd:
|
|
Links |
|
Tilbage til diskoteket
|
|
Det er stadig muligt at købe
fabriksnye grammofoner, som kan
spille alle gængse pladetyper med de tre mest almindelige
afspilningshastigheder:
33, 45 og 78 pladeomdrejninger i minuttet (rpm).
De
seneste år er der atter kommet mellemprismodeller på markedet, som gør
det svært at forsvare at købe brugt, hvis man ikke enten er på stramt
budget eller har lyst til at lege med gammel mekanik.
Vil du kunne høre
farmors gamle shellakplader, skal du have en pladespiller, der kan køre
med 78 rpm. Kan du nøjes med at høre de nyere vinylplader,
der drejes på 33 og 45 rpm, er udvalget større, og ofte er
kvaliteten ganske god, allerede i prisklassen fra et par
tusinde kroner eller tre.
Hi-fi nørder må
søge råd på nettet og i bladene
Selv
om jeg er pladesamler og musikelsker, må jeg nok erkende, at jeg ikke
er egentlig hi-fi entusiast, der vil poste flere månedslønningeri et
enkelt hi-fi apparat. Dertil er mit pladesamleri for fokuseret
på de historiske plader, der snurres med 78 rpm - og jeg holder
samtidig
af at lege med gammel mekanik.
Jeg er
således ikke den bedste til at råde vedrørende valg af
fabriksny
pladespiller - ud over at jeg vil anbefale at undgå byggemarkedets og
supermarkedernes billigste tilbud, ofte solgt som vidundermaskiner til
overførsel af vinylplader til computeren via USB-forbindelse.
Der
er megen finmekanik i en pladespiller med tilhørende tonearm og pickup,
og derfor kan det praktisk talt ikke lade sig gøre at lave en
vellydende og mekanisk forsvarlig komplet hi-fi pladespiller for en
tusse. Der skal nærmere tre-fire af de store til. Søg mere
specifikke råd på sites for hi-fi nørder (på link-siden har jeg
henvisninger til bl.a. hi-fi4all og Vinyl Engine)
Rega og Project
er en god start
Hvis
du ikke vil "boge" den først, så start
med at lytte til fx en ProJect Debut, Rega, Thorens eller lignende.
Sammenlign så
med én, der er dobbelt så dyr. Så får du en fornemmelse af, hvad du
vinder ved at ofre to-tre tusinde kroner mere eller mindre.
Hvis
du forventer lydkvalitet på linje med eller bedre end cd, skal du
nok regne med at slippe mindst 4000 kroner for en
pladespiller med pickup.
Nogle
pladespillere er rigtigt dyre, og kun
dine egne ører kan afgøre, hvor grænsen går mellem fornuft og snobberi.
Pas på at lytte med ørerne, ikke med øjnene eller med bagtanken at
imponere din fætter fra Fyn.
Det hedengangne danske tidsskrift
High Fidelity har gennem årene testet adskillige "pladehøvle",
og på biblioteket kan du også låne udenlandske tidsskrifter,
som tester pladespillere. Men dine egne ører skal du stole på
frem for alt.
Bred
"plov" til lakken
Hvis
du vil spille
gamle lakplader (78-plader) i større stil, skal du - ud over et værk,
der kan snurre 78 rpm - investere i en
speciel pickup eller nåleindsats, der har en større rundingsradius
end nålen til vinylpladerne.
Rillerne er grovere
på de gamle lakplader, og med en speciel pickup(nål) kan du
opnå en bedre og mere støjfri gengivelse af de gamle skiver, end hvis
du spiller dem med en nål beregnet til stereoplader.
Nålen fylder rillen bedre ud. Se specialafsnittet om 78-pladeafspilning.
Og
apropos pickup, så husk på, at netop her er det skidt at spare for
meget. Du kan få en fornuftig stereopickup til 3-400 kroner, men ofrer
du "en
tusse" eller tre mere, vil du sandsynligvis blive overrasket
over, hvor mange flere
nuancer og dynamik, du kan hive op fra
lp-pladernes riller.
Held og lykke på jagten efter din nye
pladespiller.
I
"gamle dage", for 10-20 år siden, havde næsten alle radioer
og forstærkere phono-indgang for grammofon.
Sådan
er det desværre ikke mere.
|
|
RIAA-forstærkeren
sættes ind mellem
forstærker/radio
og pladespiller.
Mange
audiofiler foretrækker pickupper af Moving Coil typen, hvor
pladerillernes
udsving gennem diamantnål og nålearm sætter et spolesystem
bevægelse i et magnetfelt.
MC-pickuppen
er en dyrere konstruktion, der ofte kræver en speciel forforstærker
eller transformator mellem grammofon og forstærker.
Den
viste RIAA-forstærker er beregnet til de såkaldte Moving Magnet
(MM) pickupper, der ses her på siderne. Disse (og varianter som moving
iron m.fl.) virker modsat MC'erne - en magnet inducerer spænding
i et spolesystem.
|
Hvis
din radio eller forstærker ikke har indgang for pickup, skal du
investere
i en speciel forforstærker, der forstærker pickuppens svage
signal op til noget, forstærkeren kan arbejde med.
En sådan forforstærker
kaldes også en RIAA-forstærker.
For at rilleudsvingene
ikke skal blive for store, ændres der ved skæring af
pladen på forholdet mellem bas og diskant.
Denne ubalance skal
rettes op ved afspilningen, og det sker efter en af norm fastlagt af
Record
Industry Association of America.
Ovenfor
eksempel på MM-pickup (Linn K9)
|
|