Thorens TD 124-II fra 1967-68 spiller musikalsk og kan fortsat vedligeholdes med ny rem og mellemhjul. Hvis ikke muligheden for at spille lakplader med 78 omdrejninger er afgørende, er der mange andre muligheder på brugtmarkedet. Brug øjne og ikke mindst ører!

Vær forberedt på, at kvalitet koster penge - også når du handler brugt.

Du kan få en rigtig god pladespiller for 3-4.000 kroner, hvis du ser dig for og selv har skruet hænderne rigtigt på til at udskifte sliddele, men du kan også som nybegynder rende ind i noget forknoklet gammelt ragelse, hvis du ikke ser dig for og ikke selv kan reparere. Reservedele og teknikeres timeløn koster også penge! 

Hvis du har tænkt dig at bruge mange timer ved pladespilleren, og/eller du ikke er gør-det-selv minded, vil jeg anbefale at købe en relativt ny kvalitetspladespiller og så acceptere, at du ikke får det hele for det halve.

Rega, Project - og outsiderne

Tag fx udgangspunkt i en Rega P3-24 eller en af Pro-Jects mange udmærkede modeller og prøv så at lytte til et par dyrere pladespillere for at danne dig et indtryk af, hvor stor eller lille, du synes forskellen er.  Giv også "outsiderne" en chance, men vær forberedt på, at det kan være svært at skaffe reservedele.

Skotske Fons CQ 30 fra 1970'erne er ligesom fx STD m.fl. lidt af en outsider på brugtmarkedet. Ganske vellydende med sin SME-arm og her en Ortofon OM pickup. Vær dog opmærksom på, at reparationer kan være "svære" i kraft af mangel på reservedele. Denne havde vrøvl med start-stop kontakten og kunne ret let renses til live.

Hvis interessen for at spille vinyl- eller lakplader er mere beskeden - OG du er lidt af en handyman m/k - er det muligt at købe en brugbar pladespiller for et par hundrede kroner eller fem på et loppemarked eller i en genbrugsbutik.

En ældre Lenco, Technics eller en af de mange direkte drevne japanske pladespillere kan gøre god fyldest. Regn dog med, at der skal bruges en del knofedt, før du er kørende, OG at det kan være svært og dyrt at finde en ny pickupnål eller andre reservedele til loppefundet. Det billigste tilbud ender ofte som en dyr historie for den uerfarne. Der er ofte en grund til, at pladespilleren er havnet på loppemarkedet!

Thorens TD 160 - også fra 1970'erne - er en slider. Med lidt vedligeholdelse kan den køre i mange år endnu. Rens bundlejet, skift rem og pickupnål, så er du oftest godt hjulpet. Gedigen, enkel, ukompliceret og prismæssigt overkommelig.

Forlang returret eller garanti

Undersøg altid spillen grundigt før købet og få garanti og/eller returret - især hvis ikke det på stedet er muligt at prøvekøre spillen ordentligt.
 

Beogram 1000 tonearmen er noget af det smukkeste, verden endnu har set. Desværre er man med netop denne arm bundet til Bang & Olufsens pickupper, der tidligere kunne fås i både versioner til vinyl- og lakplader. Nu er nåle svære at opdrive eller må laves som håndarbejde hos Expert Stylus.

Beogram 1000 og dens forgængere G 42, G 610 m.fl. er blandt verdens smukkest designede pladespillere og kan købes for en slik på loppemarkeder - ofte endda i en version med indbygget forforstærker, lige til at slutte til minianlægget. Men selv de nyeste fra 1970'erne er blevet gamle og kræver nu omsorg og ind imellem nye dele. 

Reservedele skaffes normalt ved at ophugge defekte pladespillere, så er du ikke gør-det-selv typen, så vælg noget andet. Desuden kan det være kostbart at finde en ny nål - ikke mindst hvis du også vil kunne spille 78-plader. Her har jeg selv været nødt til at investere i pickupnåle fra det britiske specialfirma Expert Stylus. 

Selvgjort er ikke altid velgjort

Lenco L75 og en række japanske mellemprisværker fra 1980'erne er også til at finde for små penge, og fordelen ved disse er, at en udslidt pickup kan erstattes med standardtyper fra fx Ortofon. Det samme gælder de dyrere Thorens, Rega, Pro-Ject m.fl. 

Garrard 401 - her med SME-tonearm og Ortofon SPU pickup - er trods sin alder stadig et godt udgangspunkt for vellyd fra vinyl og lak, men regn også her med ekstra udgifter til udskiftning af diverse sliddele. Hvis du ikke er gør-det-selv minded eller har så mange penge, at du kan betale dig fra renoveringen, er det bedre at satse på en nyere pladespiller.

I alle tilfælde skal du være opmærksom på, at jo ældre spillen er, jo mere handyman skal du sandsynligvis være for at sætte den i stand. Erfaringer med mekanik, loddekolbe og elektroniske kredsløb er en udpræget fordel.

Selvgjort er ikke altid velgjort, og ind imellem kan man støde på forknoklede pladespillere, der stort set er ødelagte af hjemmefusk, så selv en professionel kan have svært ved at rette op på "fortidens synder".

Hvis du ikke selv er en handyman eller -woman, så lad en fagmand se på dit "fund", helst før du køber. Møre ledninger og "reparationer" kan udgøre risiko for brand og/eller elektriske stød.
 

Vær opmærksom på, at den seneste version af Beogram 1000 savner 78 rpm - og at B&O ikke længere finder det umagen værd at føre nåle til disse plader.  Bl.a. Expert Stylus i England laver dog fine specialnåle, så det nogle år frem vil være muligt at holde liv i de smukke pladespillere

Lenco L75 reklamen er fra 1970...	Lenco L75 er fortsat en udmærket pladespiller til ikke mindst 78-plader, men mange er i dag over 30 år gamle og kan have levet et så hårdt liv, at de kræver en større renoveringsidsats, end gennemsnitsforbrugeren af i dag er i stand til at yde.
Et svagt punkt er tonearmens knivlejer, der hviler i v-formede gummiklodser. Lejerne er som regel udslidte. Den radikale løsning er at montere en helt anden tonearm af bedre kvalitet, hvilket værket faktisk fortjener, men Josef Svalander i Sverige kan levere reservedelene.	Det er hér i omdrejningspunktet, der skal "opereres" og isættes nye gummilejer, som kan fås hos Svalander i Sverige. På Svalanders website kan du se, hvordan lejet repareres: Svalanders website

Før du køber, bør du tjekke  i hvert fald dette: 1. Værket skal køre jævnt og rummelfrit 2. Tonearmen skal være uden slør i lejerne 3. Pickuppen skal være intakt 4. Elektronikken skal være brumfri

1. Værket:

Værket skal køre støjfrit, ellers vil lyden blive forstyrret af rummel i højttalerne.

Hvis du ligefrem kan høre værket uden at lægge øret helt ned til kabinettet, så drop projektet, hvis du ikke er inkarneret gør-det-selv´er. Ellers prøv at lytte til spillen via et stereoanlæg.

Synes lyden at svinge i hastighed, og dette ikke skyldes en skævt centreret eller bulet plade, bør du tjekke værket nøje. Den korrekte hastighed tjekkes med en med en stroboskoskive. På nogle - men ikke alle - grammofonværker kan man finjustere hastigheden.

Ofte skyldes rummel og ujævn gang blot en slidt drivrem eller et mellemhjul, hvor gummibelægningen er blevet hård. Tjek at reservedele kan fås til den udkårne model, før du springer på en tvivlsom spille!
 

Med en stroboskop-skive (her Beogram 1000) kan du tjekke, at værket kører jævnt og med korrekt hastighed.  Lys på skiven med en almindelig lysnet-lampe. Netfrekvensen på 50 Hz får mærkerne til at synes, når værket kører. Hvis værket kører med forkert hastighed, vil mærkerne køre med uret (for hurtig hastighed) eller mod uret (ingen præmie for at gætte rigtigt). Kører værket meget ujævnt, vil stroboskopmærkerne "flakke" frem og tilbage.

2: Tonearmen:

Tonearmen skal kunne bevæge sig frit og uden slør i lejerne. Ellers vil plade og pickup med tiden blive ødelagt. 

Vibrationer fra pickuppen vil i øvrigt også kunne få lejerne til at "rasle" under afspilningen.
 
 

Tonearmens lejer bliver med tiden slidte. Prøv - forsigtigt - at rokke armen i lejerne. Hvis der er synligt/hørbart slør, der ikke kan justeres væk, er det nok bedre at lade spillen stå.

Tjek før købet at grebene til justering af nåletryk og antiskating stadig virker og ikke bærer præg af "voldtægt".

3. Pickuppen:

Pickuppen er et stykke finmekanik, som let tager skade af hårdhændet behandling, ligesom ælde og slid nedbryder såvel diamanten, som kører i pladerillen, og det ophæng, nålearmen er monteret i.

Tjek i det mindste at pickuppen ikke har synlige skader og vær forberedt på, at du skal købe en ny nål eller komplet pickup, hvis nøjere undersøgelse afslører, at den siddende er udslidt.

Nåle-slid afslører sig ved forvrængning og unormalt pladeslid, trods korrekt nåletryk og rene plader.

Nålens ophæng er ofte slidt op, før man kan se slid på diamanten, så skift i tide. Scan Micro (Ortofon) anbefaler at skifte nål hvert andet år, hvis du spiller en lp om dagen.
 
 

Pickuppen her har tydeligvis været ude for et uheld - fx et skub tværs over en pladeside. Man skal være meget sikker på hånden og have godt værktøj, hvis en sådan nål skal reddes. Den sikre løsning er at købe en ny nål eller komplet ny pickup

4. Elektronikken:

Løse ledninger, slidte kontakter, dårligt udførte lodninger i stik, udslidte komponenter i en forforstærker m.v. kan medføre funktionssvigt, skrat, brum og andet irriterende, som forstyrrer eller afbryder musikglæden.

Lyt kritisk til pladespilleren, mens den står tændt og er tilsluttet et stereoanlæg - både når den spiller, og når pickuppen er hævet fra pladen. 

Gør op med dig selv, hvor meget gør-det-selv´er du er, inden du slipper pengene.

               
Opdateret 20. maj 2015