78’ernes riller kan med lidt specialudstyr levere overraskende megen vellyd

For at få mest mulig glæde af dine 78-plader, vil jeg råde dig til at investere i en grafisk equalizer eller andet udstyr, der kan rette op på den skæve klangbalance, du vil opleve, hvis du bare slutter pladespilleren til dit stereoanlæg og spiller pladerne råt for usødet gennem en forforstærker med RIAA efterbetoning.

Alle plader på nær enkelte fra de sidste år, 78'erne var på markedet, vil lyde mærkeligt - som om der var lagt et vattæppe over højttalerne.

Equalizeren kan ikke udrette mirakler og få en udslidt plade til at lyde som en ny, men den kan gøre selv meget slidte plader mere tålelige at høre på. 

Sang sig ind i fremtiden gennem en tragt

Akustisk optagne plader fra før cirka 1925 blev skåret uden elektrisk forstærkning. Enrico Caruso og hans samtidige sang og spillede sig ind i fremtiden via et tragtsystem, som stod i forbindelse med skærenålen. Afspilningen skete på samme måde mekanisk via et tragtsystem. Musikerne spillede og sangerne sang gennem et tragtsystem, som påvirkede den nål, som skar musikken i vokspladen - forlægget for den matrice, pladerne blev presset efter.

De første shellakplader blev oprindeligt afspillet med stålnåle, der skulle slides til efter pladerillen. Derfor var pladematerialet tilsat et slibemiddel, som selvsagt øger ”nålestøjen” – ligesom årtiers ridser og andre skader ”spiller med”, når pladen roterer med en følsom pickup i rillen!

Det er fascinerende at stå med en plade, der er 100 år gammel, mellem hænderne. Når man påtænker, hvad sådan en plade har været ude for gennem årene, er det lidt af et mirakel, at der overhovedet kommer lyd ud fra de gamle og ofte svært mishandlede riller. Spillet uden filtrering og tilpasning af tonebalancen drukner lyden fra disse tidlige plader næsten i støj, og klangen er "sær" og "ulden", hvis pladen spilles uden korrektion af klangbalancen. 

Til venstre: Med en såkaldt ”grafisk equalizer” kan meget af støjen filtreres væk, uden at gengivelsen af musik og sang lider for megen skade, og klangen/tonebalancen kan justeres ind, så gengivelsen forekommer rimeligt naturtro. Ovenfor en meget billig version. Til venstre en lidt dyrere Behringer, som kan købes i en af de butikker, hvor musikerne køber instrumenter. Hver "skyder" på equalizeren (her en lidt dyrere Behringer, som kan købes i en musikerbutik) repræsenterer en del af det hørbare spektrum, som kan dæmpes eller fremhæves efter ønske.

Til højre: En del equalizere (her Behringer) rummer, ud over muligheden for klangtilpasning, et par filtre, der kan rulle den værste nålestøj og rummel af. Lad dig ikke afskrække af de mange knapper og lysdioder. Der følger en manual med, og det er i praksis nemt at lytte sig frem til, hvad equalizeren gør ved lyden. Okay... Dét hér ER lidt "langhåret", men ikke mere, end at de fleste efter lidt indledende øvelser kan lære at betjene equalizeren.

Bedre styr på efterbetoningen

Med lidt øvelse finder du et passende kompromis mellem at dæmpe støj og få ødelagt musikkens karaktér ved overdreven filtrering. Ved at lege lidt målrettet med equalizeren får du hurtigt fornemmelse af, hvordan du justerer klangen ind, så stemmer og musik gengives naturtro. Desuden har bl.a. Larry Robinson (se nedenfor) en række nyttige anvisninger.

1930’ernes studieudstyr var ikke af dagens standard, og de gamle plader blev skåret med andre forbetoninger af signalet, end det kurveforløb, pladeselskaberne midt i 1950’erne blev enige om.

Den såkaldte forbetoning af det signal, grammofonpladen skæres med, foretages for at sikre lang spilletid, rimelige arbejdsbetingelser for pickuppen og et manerligt signal/støjforhold. Kort forklaret dæmpes de dybe bastoner ved skæring af pladen. De høje toner forstærkes modsvarende – og ved afspilningen går pickup-signalet gennem et kredsløb i forforstærkeren, der retter op på denne skæve klangbalance.

Den uldne klang kan justeres væk

Der fandtes ikke én fælles standard for for- og efterbetoning før midt i 1950’erne, hvor RIAA-kurven blev accepteret af alle pladeselskaber.

Afspiller man derfor sine gamle 78-plader på et moderne stereoanlæg, der kun har RIAA-efterbetoning, vil især visse plademærker lyde sært - "uldent", typisk med for kraftig mellembas og for svag diskant. Med equalizeren kan du rette op på disse skævheder, så musikken fremstår mere levende og klart. 

Hvis du synes, at antallet af knapper er for overvældende, findes der færdige løsninger, som er lettere - men også langt dyrere - at gå til. Vad Lyd i Holte, der laver fornemme, professionelle overspilninger af gamle plader til cd, anbefaler 78-pladefolket en speciel dansk forforstærker med variabel efterbetoning:

http://www.vadlyd.dk/Sale/RIAA_and_78_RPM_preamp.html

Re-equalizers og gør-det-selv byggeri

I udlandet kan købes tilsvarende udstyr i forskellige prislag. Forforstærkere eller re-equalizere, som rummer praktiske justeringsmuligheder. Fine og nyttige stykker specialværktøj – men også til en pris, der er langt højere, end end undertegnede har råd til at spendere. 

Et eksempel i den billigere ende er Rek-O-Kut re-equalizeren, der med blot tre knapper er simpel at betjene og let skydes ind i tape-loopet på en moderne stereoforstærker. En kort lytning med forskellige gamle plader antyder fornuftig kvalitet og pærelet betjening, men jeg kunne godt til prisen (over 3000 kroner hentet hjem fra England) ønske mig lidt filtre og en monoomskifter.

Fingernemme folk med forstand på loddekolber og elektroniske kredsløb vil givet kunne finde megen inspiration hos Elliot Sound Products, der laver et forforstærkerprint, som ser både enkelt og fornuftigt ud:

https://sound-au.com/project91.htm

Lyt, leg og søg vejledning på nettet

En sådan multi-standard forforstærker, evt. kombineret med en grafisk equalizer - eller en parametrisk equalizer, der kan filtrere lidt af støjen endnu mere præcist fra, uden at gøre lyden for ”ulden” - vil med lidt øvelse kunne give langt de fleste feinschmeckere en endda meget tilfredsstillende lyd fra de gamle 78-plader.

Har du hverken råd til en speciel forforstærker eller fingersnilde til selv at lodde, så fortvivl ej. Med lidt øvelse og et godt gehør er du godt hjulpet med fx en 31-bånds grafisk equalizer, der kan købes i en butik, hvor musikerne køber udstyr. Den grafiske equalizer er også nyttig til at rette en smule op på visse kommercielle genudgivelser af historisk materiale, som ikke altid overføres fra de gamle medier med synderlig akkuratesse.

Man skal altid tage "bibler" om afspilning af gamle plader med et gran salt og bruge sine egne ører som overdommer, men amerikaneren Larry Robinson har lavet et omfattende site på engelsk, der meget detaljeret beskriver problematikken omkring afspilning af gamle plader.

Robinsons forslag er et godt udgangspunkt

Brug Robinsons anvisninger som inspiration til, hvordan du ved brug af en grafisk equalizer kan justere på klangen fra forskellige pladetyper ind, så gengivelsen bliver mere naturtro:

http://midimagic.sgc-hosting.com/mixphono.htm

http://midimagic.sgc-hosting.com/mixcurve.htm

http://midimagic.sgc-hosting.com/mixlabls.htm

http://midimagic.sgc-hosting.com/mixcompn.htm

Plader skal rotere og skabe glæde

Der er mange gode timer forude for den, der giver sig tid til at sætte sig ind i teknikken og under sig roen, der skal til for at nyde fortidens stemmer og klange. 

Skulle du mod forventning slet ikke føle dig fanget, så udbyd pladerne til salg. Vær forberedt på, at salgsprisen er lav, medmindre du har sjældne rariteter iblandt. Alternativt kan du forære pladerne til et loppemarked, så andre kan få glæde af pladerne. 

Venlig hilsen Hans Henrik Pedersen.