Fornem historiens vingesus strømme op fra lakpladernes riller

Ikke alt fra ”de gode gamle dage” er stor kunst, men står der fx Osvald Helmuth, Liva Weel, Carl Fischer eller Carl Alstrup på etiketterne af en stak gamle plader, er der sjove timer forude med revykunst. 

Er der Leo Mathiesen, Svend Asmussen, Peter Rasmussen, Coleman Hawkins, Louis Armstrong eller Billie Holiday på pladerne, er der lagt op til gode stunder i jazzens rytmiske og mangefarvede univers.

En del musik fra 78’ernes dage er udgivet også på cd, men der ER altså noget helt specielt ved at stå med de rigtige sager fra dengang. Betragte de interessante pladehylstre og farverige etiketter – for siden at fornemme magien, når diamantnålen graver i lydhistorien og får dig til at mærke historiens vingesus.

Selv Beatles kom på 78'ere - i Indien

78-plader (opkaldt efter pladernes rotationshastighed på pladetallerkenen) blev i USA og Europa solgt i store tal et godt stykke op i 1950’erne, hvor de siden slutningen af 1940’erne gradvist blev afløst af de bøjelige vinylplader, der drejes på 33,3 og 45 omdrejninger i minuttet. 

Så sent som 1960’erne kunne 78’ere købes i bl.a. Indien, hvor nogle af Beatlespladerne blev udsendt på shellak.

Store kunstnere har med primitiv teknik mejslet udødelig kunst i rillerne.

Tag kulturhistorien alvorligt  Nogle af optagelserne står som varder, andre kunstnere den dag i dag kan tage bestik efter. Andre døgnfluer er nådigt glemt af indlysende årsager. At lytte til gamle plader er at tage sin familie- og kulturhistorie alvorligt. Vore forfædre stod i 1910 og sang/spillede gennem sindrige tragtsystemer, som Caruso her på selvportrættet til højre. Svingningerne fra stemmebånd og instrumenter blev gennem tragte og rør transmitteret til en nål, som skar den plade, der blev taget aftryk af til datidens masseproduktion – fra få hundreder til få tusinde eksemplarer af hver optagelse.

Familie- og lydhistorien genopfriskes

Måske du gennem at lytte til dine arvestykker får erindringer frem om afdøde kære familiemedlemmer?

Kanske du får lyst til at forske lidt videre i både familie- og lydhistorien. I så fald har disse linjer ikke været skrevet forgæves!

Gennem de slidte, gamle grammofonplader får du et spændende ”nøglehulskik” til lydhistoriens barndom. Ved at skifte skive på pladetallerkenen får din sjæl en forfriskende omgang i tidsmaskinen – fra Herold og Oscar Stribolt over Tenna Kraft og Liva Weel til Osvald Helmuth via...

Opdateret 14. maj 2011.		pedipsen@gmail.com