Well, det ER lidt mere ”besværligt” end blot at stoppe en cd-skive i skuffen på den digitale afspiller. Du skal lære lidt om afspilning af riller med ”pladehøvl” – digital-frelstes slangudtryk for den ”fortidige” pick-up, der er nødvendig for at spille forfædrenes efterladenskaber. Men det lønner sig! Mine personlige erfaringer med 78-plader rummer ikke den endegyldige sandhed om, hvordan man får bedst lyd op fra de gamle pladeriller.

Akustisk afspilning med håndsving og stålnåle

Forslagene til indkøb af udstyr er ment som praktisk - og økonomisk overkommelig - inspiration til dine egne eksperimenter med den kulturhistorie, som du har adgang til, hvis du arver eller af nysgerrighed køber en kasse gamle plader.

Før midt i 1920’erne (der laves stadig billige efterligninger) var akustiske tragtgrammofoner med fjedermotor, tunge lyddåser og pickup-stifter af stål, det almindeligste at spille pladerne på. Også den akustiske rejsgrammofon - datidens svar på ghettoblasteren - var hip, længe før begrebet hip blev opfundet.

Enkelte pladesamlere ser stadig disse apparater som det ultimative at spille 78-pladerne på, men selv om jeg må indrømme, at de til meget slidte akustiske plader ofte får lyd frem, som ellers ville drukne i støj, har jeg generelt en lidt anden tilgang til afspilning af de fine gamle plader.

Nogle sværger fortsat til den akustiske tragtgrammofon, bordgrammofonen - eller deres transportable modstykke, rejsegrammofonen - alle med med fjedermotor.  Ofte kan man opleve, at især spinkle kvindestemmer "går igennem" på en anden og mere forståelig måde end ved elektrisk afspilning.

Akustiske grammofoner er hårde ved pladerne

De akustiske grammofoner med stålstifter er hårde ved pladerne, selv hvis nålen - som den skal - skiftes for hver pladeside.

Nåletrykket er enormt, sammenlignet med nutidens pladespillere, og den korte tonearm har en ret stor fejlsporingsvinkel, der sammen med stålnålens hurtige nedslidning pløjer vel rigeligt i pladerillerne.

Men gengivelsen er jo altså "autentisk" i den forstand, at sådan blev mange plader faktisk spillet for 60-70 år siden.

I Den Gamle By i Århus kan man bl.a. se en fin grammofon til børn med et helt album fuld af de små "Gnom" plader, der er 15 cm i diameter - altså to centimeter mindre end en 45 rpm single!

Marie Brandstrup er blandt de kunstnere, som har indsunget nogle af Polyphons små "gnomer"

Opdateret 26. november 2013		pedipsen@gmail.com